Solgt eller
HELT gratis

Kan vi ikke sælge din andelsbolig, er det gratis.

Solgt eller HELT gratis ►

 

Forældrekøb af andelsboliger

Artikel af: Martin Østengaard, Indehaver af Andelsbutikken | 19. februar 2013

Når familien køber en bolig, som udlejes til børnene, kaldes det forældrekøb. Forældrene hjælper derved barnet til at få en bolig, og opnår samtidig et skattefradrag ved at benytte andelsboligen som udlejningsforretning.

Et bindende svar fra SKAT i november 2012, underkendte imidlertid brugen af virksomhedsordningen (og senere også kapitalafkastordningen via korrespondance med Dansk Ejendomsmæglerforening), når forældre benytter en privat andelsbolig som udlejningsforretning.

Dette bevirker, at der ikke længere er nogen reel skattemæssig fordel for forældrene ved forældrekøb af andelsboliger. Til gengæld vil barnet fortsat have mulighed for at opnå boligsikring, som lejer i forældrenes andelsbolig.

Andelsbutikkens erfaring viser, at det er langt under 5% af andelsforeningerne, som tillader forældrekøb, og med de nye skatteregler, er det Andelsbutikkens vurdering at forældrekøb ved andelsboliger vil være yderst begrænset i fremtiden.

Der findes imidlertid et alternativ, hvis forældre ønsker at hjælpe deres børn til køb af en andelsbolig. Ordningen kan kaldes ”forældrelån”, hvor barnet selv køber andelsboligen ved at låne købesummen af forældrene.

Ved at yde sit barn et såkaldt anfordringslån (download gældsbrev skabelon her), får barnet mulighed for at låne både rente- og afdragsfrit af forældrene til køb af andelsboligen.

Hvis forældrene ikke har likviderne til anfordringslånet, kan forældrene med fordel belåne deres ejerbolig, og videreudlåne beløbet til barnet.

På denne måde slipper man for den noget dyrere bankrente, som normalt ligger til grund for et andelsboliglån.

Spørg Andelsbutikken til råds, hvordan mulighederne passer bedst til dig og dit behov.

Bestil GRATIS salgsvurdering
Bestil GRATIS salgsvurdering
Andelsbutikken.dk anvender cookies til at indsamle statistik om vores brugere. Accepter cookies eller Læs mere om cookies